billede3.jpg

Badekomfort - Wellness for sjælen

Der er intet som at have sit eget bad! For det skønneste om morgenen, efter sport eller efter andre fritidsaktiviteter er et opkvikkende bad. Badehåndklædet er lige ved hånden, bodyshampoo og hårtørrer på rette plads. Så et lille kig i spejlet, og dagen kan tage sin begyndelse.

Takket være den intelligente rumudnyttelse er der plads nok.Smarte detailløsninger sørger for elegant komfort. Selvfølgelig er der også masser af hyldeplads: Til lotioner, olier, cremer og parfumer. Du behøver ikke give afkald på noget som helst. Og da slet ikke på den forfriskende fornemmelse af hygiejne og renlighed.

Nye idéer, som du får glæde af hver dag

Hos Bürstner er der ingen grænser for komforten. Designhåndvask og -vandhane, store spejle og flest mulige elegante overflader i trædekor hæver niveauet – og øger dermed dit velvære.

VarioBad

Skub den væk:
Den drejelige håndvask giver bevægelsesfrihed under bruseren. Bare skub den ud til siden for at få mere plads. Og gør vandhanen til bruser ved hjælp af en forlængerslange.

Wellness:

Her bliver brusebadet til en oplevelse! Nyd det perfekt formede brusehoved, der er justerbart og i samme kvalitet som derhjemme. Og så kan det indstilles i højden efter behov.

Det rene design

Den nye håndvask og den moderne vandhane sørger for en forfriskende oplevelse

Et smykke i rummet:

Designervask og –vandhane fremtryller en gedigen atmosfære.

Praktisk opdeling:

Takket være lamelskillevæggen får man fuld udnyttelse af badet.